Landsholdets træningskampe ligger fast
Forberedelserne til sommerens slutrunde i Finland er på plads og landsholdet har sikret sig stærke træningsmodstandere i Tyskland og Sverige og landstræner Michael Kragh er også svært begejstret for træningsmodstanderne.
“Vi møder to internationale mandskaber i verdensklasse, hvilket giver os en optimal forberedelse frem mod slutrunden .”
Danmark ligger ud med træningskampe mod Tyskland på hjemmebanen i Bellahøj d. 10 og 11 juni. Siden følger endnu en kamp i Bellahøj mod Sverige d.17 juni.
Især kampene mod Tyskland bliver nøgleopgør i forhold til at opbygge landsholdet frem mod EM, men også på længere sigt hvor det helt store mål er VM i 2019.
Bellahøj vil være åben for tilskuere og undervandsrugby entusiaster.