EM SØLV TIL DET DANSKE HERRELANDSHOLD

EM SØLV TIL DET DANSKE HERRELANDSHOLD.

Det danske herrelandshold i undervandsrugby leverede en historisk præstation ved EM i Finland, da det for første gang i 18 år blev til en international CMAS medalje. Finale modstanderen var de dobbelte verdensmestre fra Norge, som Danmark slog i det indledende gruppespil med 1-0. I en tæt og taktisk finale måtte de danske drenge desværre se sig slået af Norge 0-1.

Selvom finale nederlaget var en skuffelse var landstræner Michael Kragh stadigvæk yderst tilfreds med præstationen.

Det havde været fantastisk med guld, men vi skal huske på udgangspunktet. Vi kommer fra en medaljetørke på 18 år og havde en ambition om medalje, så jeg er yderst tilfreds med det her mesterskab. Vi kickstartede vores projekt mod VM guld i 2019 for 8 måneder siden og den her præstation viser hvor stærke vi allerede er.

Herrelandsholdet har oplevet en stigende interesse fra omverdenen de sidste par måneder, noget som skyldtes en mere aktiv indsats for at brande sporten.

“DR havde udstyret os med deres snapchat konto og bragte samtidigt et kort segment i TV-avisen omkring vores resultat. Derudover har vi haft nogle store ambitiøse sponsorer og flere mindre MobilePay sponsorer, der har hjulpet os med at holde omkostningerne ved turen nede – det er altafgørende for at vi kan sende et konkurrencedygtigt hold afsted.” Udtaler holdets anfører Lars Greve.

Herrelandsholdet fortsætter deres arbejde frem mod NM i 2018 og VM i 2019 efter sommerferien, mesterskaber hvor der skal følges op på den flotte EM præstation.Stort tak til alle dem der fulgte med i kampene og til dem der hjalp holdet før og under turneringen.

Hvis du vil følge landsholdet på de sociale medier kan det gøres via. følgende link: https://www.facebook.com/danishuwr/?fref=ts

Herreholdet før EM finalen