Afgørende forberedelser forud for Nordiske Mesterskaber

Det danske herrelandshold afholdte landsholdssamling i Bellahøj svømmestadion den 6. januar som optakt til de Nordiske Mesterskaber, der afholdes 23.-25. februar i Sverige. Truppen blev den 8. januar skåret ned til 25 spillere, fra 8 forskellige klubber, der alle den 10.-11. februar tager til Arden, hvor de sidste forberedelser op mod Nordiske Mesterskaber vil finde sted.

“Det er altid svært at skulle sortere spillere fra, som har vist et stort engagement og en god arbejdsindsats de seneste måneder, men jeg står tilbage med nok historiens stærkeste bruttotrup på 25 spillere, som senere vil blive reduceret til 16-18 spillere, inden de 15 spillere, som skal repræsentere DANMARK ved NM endeligt udtages midt i februar″, udtaler landsholdstræner Michael Kragh.

Det nuværende landshold betegnes som historisk stærkt, hvilket også reflekteres i holdets resultater, bl.a. den flotte EM sølvmedalje fra sidste sommer. En præstation som gør Danmark til favoritter ved det forstående NM sammen med de regerende verdensmestre fra Norge. NM er en udfordrende turnering, da alle kampe spilles mod verdenklassemodstandere og derfor bliver det en afgørende syretest for det danske landshold. Et landshold der består af spillere fra hele 8 forskellige klubber er et meget positivt tegn for dansk undervandsrugby, forklarer Kristian Schäfer, der er forhenværende formand i dansk undervandsrugby udvalg.

“Spillerne får en masse erfaringer på landsholdet som de tager med sig tilbage i klubberne og deler videre. På den måde er landsholdet en vigtig løftestang for niveauet i dansk undervandsrugby generelt. Den store bredde på landsholdet højner i øvrigt topniveauet, da konkurrencen om pladserne intensiveres, hvilket er helt kritisk, hvis vi fortsat skal vinde medaljer i fremtiden.”

Danmark vandt sin første internationale guldmedalje siden 1983, da det danske U-21 landshold tilbage i november 2017 vandt netop de Nordiske Mesterskaber for U-21 hold – en præstation som det danske herrelandshold vil forsøge, at gøre kunsten efter sidste weekend i februar. Mere information om live streaming og resultater vil tilgå på landsholdet facebook side – som du kan følge ved at klikke på nedenstående link.


HUSK du også kan følge herrelandsholdet på FB via: https://www.facebook.com/danishuwr/?hc_ref=ARQ6LAEKKYnm3vhc082LWIwP115h056yS6Nl4G3Kc7nxAJhdP7gA4U5F6H7G6SkvBNY&fref=nf